Vi havde ikke rigtig nogle forventninger til stedet og det første der mødte os på turen derud var da også gamle og nedslidte fabrikshaller. - Men ind kom vi og opdagede allerede i omklædningsrummet, at der nok ikke var noget der hed blufærdighed her. Der var i hvert fald fælles omklædningsrum, fælles bad og fælles sauna. Vi fandt også ret hurtigt ud af, at badetøj i poolen ikke var den gængse beklædningsdel.
Derudover havde stedet den hyggeligste og den mest afslappede stemning. Folk lå i strandstolene og på solvognene - læsende, sovende, spisende og drikkende. Masser af folk i håndklæder, i badekåber og i ingenting. I baren kunne købes læskende forfriskninger, men også friskskåret frugt og grønt, müsli og små brød med pesto til gode priser.
Poolen især var noget helt specielt. Den var overdækket, men i hver ende af poolen kunne man komme udenfor og ligge i det opvarmede vand mens decembervinden blidt blæste én i hovedet og ens øjne kunne nyde udsigten af Berlin set fra Spree-floden. Det var en ret intens oplevelse!



Med udsigt mod SpreeHele dette paradis kostede blot 12 euro for 3 timer. Det var simpelthen hver en cent værd!
Læs mere på http://www.arena-berlin.de

Ingen kommentarer:
Send en kommentar