//FRIEDRICH-LUDWIG-JAHN-SPORTPARK/

Jeg har været udsat for en del mærkelige ting i Berlin og nu jeg tænker mig om - og det gør jeg tit - så har mange af dem fundet sted i U-Bahnen.

Først var jeg ude for, at en mærkelig mand snakkede virkelig grimt om tyskere og elskede danskere. Jeg forstod ikke hvorfor han snakkede til os. Derefter tog han et billede af mig. Vi fandt ud af, at han bagefter gik ind i en butik hvor det er muligt at fremkalde billeder. Jeg er bange for, at jeg hænger på en eller anden væg i en uhyggelig lejlighed ude i Lichtenberg.

Der er tit en tynd, midaldrende og distræt kvinde med Uu-Bahnen. Det er som sådan fint nok. Det mærkelige er, at hun ved hvert stop stiger ud af en vogn og ind i en ny vogn i samme tog-sæt. Og sådan bliver hun ved. Jeg ved ikke om hun prøver at undgå at støde ind i en togkonduktør eller bare er lidt ejendommelig.

I lørdags tog vi U-Bahnen til Kochstr. og stoppet før stiger en gruppe drenge ind. Der er en 4-5 stykker. De begynder at kaste peanuts/hårde brødstumper/udefinerbare ting efter folk i toget. Det hele er meget surrealistisk og jeg kan stadig ikke finde ud af, om de gjorde det af ren kedsomhed eller fordi de bare gerne ville starte en slåskamp. De rejsende i U-Bahnen blev i hvert fald ret sure.

På Gneisenaustr. skete der egentlig ikke noget mærkeligt. Men det var alligevel lidt mærkeligt, da jeg gled på vej ind i toget og mit ben faldt ned i mellemrummet mellem toget og perronen. Jeg fik et kæmpe blåt mærke midt på mit ene lår. Det var lidt øv, men rigtig dejligt, at en ukendt mand hev mig op derfra.

Derudover har jeg oplevet en masse andre underlige ting. Men dem skriver jeg om en anden gang.