Troels ligger ved siden af og prøver at sove, men bliver holdt vågen af mig, der lader mine fingre ramme disse larmende computertaster. Det er først når man ikke må larme, at man finder ud af, hvor meget de reelt larmer. Jeg synes i hvert fald det er en irriterende lyd, så tør slet ikke tænke på, hvad halv-sovende Troels mener.
Her til aften har vi i øvrigt set et dokumentarprogram på dr.dk's nettv. De Danske Terrorister. Det er lang tid siden jeg har været så ligeglad med et tv-program. Det underholdt mig ikke engang. Det var bare så irriterende ligegyldigt - man fik ikke rigtigt noget brugbart at vide. Men det havde jeg dog en tanke om allerede før jeg trykkede på 'play'. Ved heller ikke rigtigt hvad jeg skal synes om programmet - hvad har meningen været med at producere det? Generel oplysning til den danske befolkning? Flere negative ting om indvandrere/muslimer? Ved godt, at man ikke kan dømme hele befolkningsgrupper ud fra enkeltstående tilfælde. Men er det ikke blevet hverdagskost for en stor del af danskerne? Efter sådanne programmer bliver jeg tit sådan lidt - øv altså. Nu blev endnu flere sure og nu stemmer endnu flere på Dansk Folkeparti. Men omvendt tænker jeg også, ej, folk tænker sig om. Jeg tror i hvert fald, at der sidder en del indvandrere i Danmark med ærgelige miner hver gang endnu en 'ikke-etnisk-dansker' har gjort noget kriminelt. For det sker jo ofte, det er en stor procentdel, og hele befolkningsgruppen bliver ramt af det. Jeg husker tydeligt fra min gymnasietid når medstuderende af mellemøstlig eller tyrkisk baggrund, var ærgelige og kede af det , når andre indvandrere havde gjort noget kriminelt, som f.eks. fyldte meget i medierne. For der blev generelt en dårligere stemning og de følte virkelig, at det også ramte dem.
Peace and harmony. Slap af Line. Ha. Så fik jeg måske alligevel noget ud af det. Eller Nej.
Tror også Troels endelig sover igen efter jeg fik vækket ham. (Hvorfor skal det være mellemrumstasten der larmer mest, når det ca. er den man samtidig bruger mest? Øv.)
Appelsinsnegle
1 dag siden
2 kommentarer:
Haha blogfeberen brænder... kender det godt. Hvordan skal det mon gå, når jeg starter arbejde mandag. Har jeg overhovedet tid til det?
Haha. Man kan jo sætte cyberspace på pause.
Eller hvad?
Send en kommentar