//AT KASTE MUDDER I HOVEDET PÅ ANDRE MENNESKER/

Så er jeg tilbage efter en pause på godt en måned, hvor jeg ikke rigtig har lavet andet end at se Orange County, arbejdet og søgt efter et sted at bo i i København. Så det sidste afsnit af OC i går. Trist. Virkelig trist. Men altså - sådan en 92 afsnit er sørme hurtigt set igennem. (Det er faktisk kun omkring 65 timer - ikke galt)
Hvad angår arbejde er jeg tilbage i hjemmeplejen. Sådan er livet - skal forhåbentlig ikke være der så forfærdelig lang tid. Og sidst - men ikke mindst - skal jeg i morgen ind og se på tre værelser i København - henholdsvis i Valby, på Christianshavn og på Nørrebro. Det bliver godt.

Nå. Hvad jeg egentligt ville skrive var, at jeg morede mig helt fantastisk i går under valgprogrammet på DR. Selvom både det eneste rigtige parti i Danmark, Det Radikale Venstre, røg ud af Europaparlamentet, at Dansk Folkeparti gik et mandat frem SAMT at ændringen af tronfølgeloven blev vedtaget, var valgprogrammet så morsomt.
Tak til vores kære statsminister Lars Løkke og den endnu mere kære Jens Rohde, for ligesom at slå fast, at det KUN er små magthungrende, spejder-agtige, vi-er-altid-blevet-mobbet-i-skolen-og-pigerne-synes-vi-var-dumme-så-vi-tager-
gengæld-ved-at-gå-på-handelsskolen-og-melde-os-ind-i-vu-agtige mænd der stemmer Venstre. Anders Fogh ryger sgu også i den kategori. Bestemmer jeg.

Jeg er bare bitter. Jævnfør tidligere indlæg

1 kommentar:

GOWRY sagde ...

Du har så evigt ret! HA!

Tidligere indlæg